Et retfærdigt klimamål bør omfatte hele det danske klimaaftryk (inkl. international transport samt forbrug af varer og ydelser) og bør også tage højde for Danmarks historiske ansvar og kapacitet til omstilling, jf FN’s principper om retfærdig fordeling af det globale CO2-budget.
“The people most responsible for climate change historically — globally, as well as domestically — are not the same people who are feeling the pain first, worst and longest. If you’re just talking about greenhouse gases and parts per million, you’re not seeing the issues around vulnerability and justice.”
― Robert Bullard, distinguished professor of urban planning and environmental policy at Texas Southern University in Houston. NBC News.
Hvis vi skal undgå at passere tipping points i klimasystemet og starte en domino-effekt af stigende temperaturer, skal vi følge forsigtighedsprincippet. Så frem for at vente og satse på usikre fremtidige løsninger, bør vi reducere udledningerne drastisk her og nu.
“Selv Parisaftalens mål om at begrænse opvarmningen til et godt stykke under to grader og helst 1,5 grader giver ikke sikkerhed, eftersom en stribe tipping points risikerer at blive overskredet ved 1,5 grader eller derover...”
― Studie offentliggjort i Science 9. september 2022: “Exceeding 1.5°C global warming could trigger multiple climate tipping points” (og oversat til dansk i Information)
Hvis vi skal være sikre på at nå klimamålet, skal vores udledninger år for år begrænses til det CO2-budget vi har. Med rationering fordeles Danmarks CO2-budget ud på borgere, sektorer, kommuner eller andre enheder, så vi sikrer, at det årlige CO2-budget ikke overskrides.
Om det nationale CO2-budget fordeles ud som personlige CO2-kvoter, CO2-kvoter per samfundssektor, eller på anden vis, er ikke afgørende for effekten på klimaet, så længe det samlede budget ikke overskrides. I det følgende vil vi dog argumentere for personlige CO2-kvoter som en god måde at fordele Danmarks begrænsede CO2-budget.
“[Personlige CO2-kvoter] kan være mere myndiggørende end mange former for regulering. I stedet for at forbyde bestemte produkter, tjenesteydelser eller aktiviteter eller belægge dem med høje afgifter gør personlige CO2-kvoter borgerne i stand til at foretage prioriteringer. Det er også myndiggørende, fordi mange borgere gerne vil gøre deres del for miljøet, men mangler noget målbart til at vejlede dem i deres beslutninger.”
― David Miliband, daværende britisk miljøminister. Information.
Den fundamentale forandring af samfundet, der skal ske for at nå klimamålet, kræver at borgerne får en central og aktiv rolle i omstillingen, bl.a. gennem et permanent nationalt borgerting, borgerdeltagelse og medejerskab.
“[Det franske borgerting] viste, at den information, folk har om et problem, der skal løses, er afgørende for deres lyst til at handle. Ved stævnets start var borgerne "almindelige" mennesker, der ikke havde mere markant tilknytning til klimaet end resten af befolkningen. Da de kom ud af stævnet, var de meget mere motiverede end gennemsnittet for at handle. Hvad skete der i mellemtiden? To ting: For det første forstod de bedre, hvad det handlede om, og det gav dem en følelse af, at det hastede, som de nok ikke havde før. (...) For det andet blev de fra starten bedt om at placere sig inden for rammerne af en kollektiv handling.”
― "Den politiske verdens første synd er uvidenhed", interview med Jean-Marc Jancovici (Energiekspert og medlem af det franske klimaråd). Kilden på fransk.
Klimakrisen er en eksistentiel trussel mod den menneskelige civilisation – og en nødsituation, fordi tiden er knap. En nødsituation kræver klar kommunikation om, hvorfor drastiske tiltag er nødvendige og hvad det kræver af os alle.
“Pandemien bliver talt op som en krise, hvilket giver god mening, men det ville give lige så god mening, måske endda bedre mening også at tale om en akut klima-krise, eftersom denne på mange måde udgør en langt større trussel for både menneskeheden og kloden, hvis den ikke bliver håndteret nu.”
― Pernille Almlund, ph.d. i Miljøkommunikation fra RUC (Debatindlæg på DM.dk)
Det er til dato ikke lykkedes at afkoble økonomiskvækst fra klima- og miljøbelastning – og der er intet der tyder på, at en sådan afkobling vil finde sted i fremtiden. Der er derfor behov for at redesigne og transformere samfundets institutioner og infrastruktur, så de kan fungere uden fortsat vækst.
“Det er vigtigt at erkende, at klimaændringer, inflation, fødevaremangel nogle gange ses som problemer, men i virkeligheden er symptomer på et større problem. Ligesom en vedvarende hovedpine nogle gange kan være et symptom på kræft, er mange aktuelle vanskeligheder symptomer på niveauer af materialeforbrug, der er vokset ud over planetens grænser. (...) Selv hvis vi skulle løse klimaforandringerne, ville vi støde på det næste problem ved at fortsætte med at vokse, uanset om det er mangel på vand, mad eller andre afgørende ressourcer. Væksten vil stoppe, af den ene eller anden grund.”
― Dennis Meadows, forfatter af ‘The Limits to Growth’:, interviewed by Juan Bordera. Kilden.
“Ikke alene er der ikke nogen empirisk dokumentation til støtte for eksistensen af en afkobling af økonomisk vækst fra miljømæssigt pres i noget nær den udstrækning, der er nødvendig for at afværge miljømæssigt sammenbrud, men måske endnu vigtigere: Det er ikke sandsynligt, at en sådan afkobling vil finde sted i fremtiden.”
― (oversat fra rapporten) "Decoupling debunked – Evidence and arguments against green growth as a sole strategy for sustainability”. Kilden.
Vi har skrevet til alle opstillingsberettigede danske partier og givet dem mulighed for at respondere på vores udkast til vurdering. En del partier har svaret (sommetider med uddybende spørgsmål), og vi har fortsat dialogen indtil vi vurderede, at vi havde tiltrækkelige oplysninger til at kunne vurdere partierne ud fra vores 6 udvalgte indsatser. Herunder kan du læse den første email vi sendte til dem.
Vi har undervejs i processen justeret lidt i formuleringen af indsats 3 om rationering af udledningerne og indsats 5 om krisekommunikation, blandt andet på baggrund af partiernes tilbagemeldinger.
Herunder kan du læse partiernes svar:
